Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hjælpemidler til demente

Teknologiske hjælpemidler kan hjælpe dig og din familie, så du kan klare dig selv længst muligt i hverdagen.

Ikast-Brande Kommune har en udstilling af hjælpemidler, som kan hjælpe borgere med nedsat hukommelse i hverdagen, for eksempel:

  • Talende ur
  • Telefoner med forskellige typer knapper 
  • Pilleæsker med alarm
  • GPS

Vær opmærksom på at nogle af hjælpemidlerne skal man selv købe, mens andre kan bevilges af kommunen.

Se og afprøv hjælpemidlerne

Vil du se og røre og eventuelt afprøve de forskellige hjælpemidler, er der mulighed for det den første torsdag i måneden klokken 15.00-17.00, hvor en demenskonsulent vil sidde klar til at modtage dig.

Her er der også mulighed for rådgivning i forhold til, hvilke hjælpemidler, der kan være relevante i forhold til de udfordringer du har i din hverdag. Ofte er det muligt at finde helt enkle løsninger.
I dette tidsrum er der også mulighed for at få rådgivning om demens.

Der er mulighed for kortvarigt hjemmelån af visse hjælpemidler.

Det er også muligt at booke en aftale uden for åbningstiden.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte demenskonsulent Inge Feldbak

 

Velfærdshuset
Ole Bendix Vej 3
7330 Brande
E-mail: hjalpemidler@ikast-brande.dk