Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Om os

Velfærdshuset er Ikast-Brande Kommunes nyeste tilbud til kommunens borgere, hvor man kan få råd og vejledning om teknologi og hjælpemidler til hverdagen.

Se vores præsentationsvideo her:


Velfærdshuset drejer sig om dagligdagen. Er det f.eks. blevet vanskeligt at klare nogle af dagens gøremål, har vi måske en god ide eller en smart opfindelse, der kan hjælpe den enkelte borger.

Fx kan borgeren ved kvikserviceskranken få her-og-nu sagsbehandling omkring visse hjælpemidler. I andre rum findes hjælpemidler og teknologi målrettet nogle af de tidlige behov, man som borger med demens kan have.

For fagpersonale er der oprettet kursuslokaler og faglige værksteder med bl.a. loftlifte og plejesenge, hvor plejepersonale og terapeuter kan afprøve og lære brugen af nye hjælpemidler og arbejdsteknikker.

Der findes flere afsnit i huset, men fælles for dem alle er, at det ikke blot er en udstilling - man må gerne både spørge og afprøve.

Velfærdshuset er Ikast-Brande Kommunes hus, som sigter på at vise borgere og medarbejdere teknologier og hjælpemidler som kan bruges i hverdagen. En større viden om mulighederne er første forudsætning for at kunne skabe en bedre og mere selvstændig hverdag.

Velfærdshuset er indtil videre åbent i en forsøgsperiode.
  

Har du spørgsmål, ros eller ris?

Skriv til leder af hjælpemiddelområdet Mads Ballegaard på mabal@ikast-brande.dk

Velfærdshuset
Ole Bendix Vej 3
7330 Brande
E-mail: hjalpemidler@ikast-brande.dk